Blog Layout

Leasingaftalen gjorde, at pumpelaug hurtigere kunne få ny risterenser

Pumpelaug leaser deres risterenser og kan på den måde holde foreningens økonomi sikker, så den også kan stå imod pludselige uforudsete udgifter. Risterenseren er produceret præcis til dem og efter aftalen, køber pumpelauget den ud, når leasingperioden på fem år er overstået. 

Da risterenseren ved Fjordmarkens pumpehus på Nordfyn trængte til en udskiftning efter 40 år, var gode råd dyre. For udskrivningen ville gøre et indhug i pumpelaugets kasse – som gerne skal have økonomi til akutte situationer hvor pumper, kanaler eller diger pludselig skal repareres. Til gengæld er det hårdt fysisk arbejde at stå uden risterenser. For i højsæsonen vil det kræve, at pumpemester Bent Erik Hansen eller hans søn Morgen mindst to gange i døgnet fjerner vandplanter, siv og affald – ved håndkraft - for at sikre, at vandet kan flyde let til pumperne. Et meget hårdt fysisk krævende arbejde.


Løsningen for det nordfynske pumpelaug blev at lease en risterenser, og derved betale over fem år og til slut have et beløb, de kan betale for at ”købe risterenseren fri”.

”Det gjorde at, vi hurtigere kunne få den skiftet ud og at det ikke er så sårbart for foreningens økonomi. Det er lettere at betale den fordelt ud over mange måneder,” siger Bent Erik Hansen.


Han har passet pumpestationen med de tre afvandingspumper siden 1978. Det første år var der ingen risterenser. Der måtte han i store dele af året forbi to gange i døgnet og fjerne ”affald” der bremsede for vandet, så det ikke kunne flyde så hurtigt ind til pumperne. Det var hårdt fysisk krævende arbejde at kaste alt affald på land med håndkraft.

”Vi skal have en risterenser, som gør arbejdet. Det er for hårdt. Jeg kommer ikke igen til at gøre det manuelt. Det var hårdt dengang, og jeg er blevet 40 år ældre,” siger landmanden, der passer pumpestationen ved siden af sit landbrug, som han i dag deler med sin søn.


Leasingaftale er endelig blevet en mulighed

Flere kunder har i årenes løb efterspurgt muligheden for at købe pumper eller produkter som risterenseren her på afbetaling. Udfordringen har været, at alle Lykkegaards produkter er produceret direkte til kunden og efter deres mål og behov, så den enkelte pumpe, ventil eller risterenser kan ikke direkte blive overtaget af en anden kunde, hvis den første springer fra. Til gengæld holder de ofte i mange år ud over en afbetalingsperiode. Den seneste risterenser har eksempelvis fungeret i 40 år og pumpehuset har også en pumpe i funktion, som har været der, siden pumpehuset blev bygget i 1964.


Nu har Lykkegaard indgået en samarbejdsaftale med Leasing Fyn, som betyder, at Leasing Fyn køber produktet af Lykkegaard og leaser det til kunden, typisk på en aftale over fem år. Herefter kan kunden for et mindre beløb købe produktet fri og så er det deres derefter. Det gjorde beslutningen lettere for Fjordmarkens Pumpelaug.

”Aftalen virker god, og det gør, at vi kunne få en ny risterenser i stedet for den gamle uden at gøre et for stort indhug i vores beholdning. Vi skal jo have penge stående til, hvis der opstår akutte skader, som skal udbedres her og nu,” siger Bent Erik Hansen.


Det er bestyrelsen, der har truffet valget. Han er blot medlem af foreningen som landmand og ansat som passer af pumpestationen.


Holder 100 hektar tørt

Pumpestationen er vigtig for over 100 grundejere og landmænd på Nordfyn i nærheden af Otterup. For hvis ikke pumperne var der og dæmningerne holder vandet ude, ville et område på omkring 100 hektar stå under vand med mindre øer, der stikker op.


Området blev inddæmmet i slutningen af 1800-tallet og har primært været landbrugsjord siden. Men for at det fungerer er området afhængig af sin pumpestation med tre pumper. Pumperne går automatisk i gang, hvis vandspejlet i kanalen står højt og et par gange om året, er alle tre pumper i huset på arbejde på én gang.

  

Læs mere om leasing-aftaler

Risterenseren fjerner vand-affald foran pumpestationen

  • Risterenser

    En risterense er et transportbånd, som ”samler” vandplanter, siv og andet affald op af vandet og trækker det op af vandet og videre til et andet transportbånd, som leder vandaffaldet væk. Det gør at vandet fra kanalen kan flyde frit ind til pumpen og blive pumpet væk. 


    Læs mere om risterensere

HOLD DIG OPDATERET!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspiration i din indbakke et par gange om året

Share by: