Blog Layout

Gammelt pumperør får nyt liv i 52-årig Lykkegaardpumpe

Hurtig reparation blev muliggjort af genbrug af en brugt pumpedel fra en anden pumpe

Der er meget vand på markerne lige nu. Derfor hastede det også for en landmand på Lolland at få repareret sin 52-årige Lykkegaard-pumpe, da den gik i stykker først på året.

Pumpen har ikke været oppe af pumpehuset i 38 år. Men den har hidtil kørt upåklageligt – altså lige indtil nu.

Størstedelen af pumpen kunne efter reparation sagtens genbruges. Men den ene del af røret var tæret igennem og den havde brug for en ny propel.

Propellen er skiftet til en helt ny, som blev fræset efter tegningerne af den gamle.

Men den del af røret, som skulle skiftes, kunne vi erstatte  både hurtigere og billigere for landmanden (og for klimaet) ved at bruge en rørdel fra én af de pumper, som vi tidligere har demonteret.

Vi gemmer nemlig de dele, som er intakte og kan genbruges. Og det blev landmandens held. Godt nok er røret rødt, og de pumper, vi sender ud i dag er jo som bekendt sorte. Men der var ikke tid til at vi malede det over – og når vandet fosser og skal pumpes væk, er det jo heller ikke farven på pumperøret, der er afgørende.

Så nu har røret fået et nyt liv i en aldrende pumpe på Lolland.

HOLD DIG OPDATERET!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspiration i din indbakke et par gange om året

Share by: