Blog Layout

Lykkegaard har offentliggjort sin første ESG-rapport

Lykkegaard har offentliggjort sin første ESG-rapport

Det er jo egentlig kun store virksomheder, som ifølge lovgivningen skal udforme og offentliggøre deres ESG-rapport. Lykkegaard har hverken omsætning eller antal medarbejdere til at være i nærheden af EU-kravene.

Alligevel har vi i forbindelse med generalforsamlingen i 2024 fået godkendt vores første udgave af virksomhedens ESG-rapport.


Den har vi lavet af flere årsager:

  • Dels er mange af vores kunder store virksomheder, som skal levere deres officielle ESG-regnskab, og derfor skal have styr på hele deres værdikæde. Det betyder, at de allerede i tilbudsfasen efterspørger data fra os på de forskellige parametre. Vi skal derfor have styr på en del data for at kunne være med i udbudsrunderne og kunne dokumentere vores valg og handlemåder.
  • Dels skærper det vores eget fokus på kerneværdier og hvordan vi vil være i verden. Lykkegaard er en familieejet virksomhed med 140 år på bagen. Vi har mange stærke værdier indenfor eksempelvis kvalitet og ordentlighed, lokal forankring og genanvendelighed, ligesom vi i årtier har sorteret vores affald og restprodukter minutiøst.


Men når vi skal igennem processen med at dokumentere, hvad vi gør og hvorfor, skærper det fokus og hjælper os til at tage flere valg. Vi har eksempelvis længe overvejende købt istandsat og genanvendt elektronik, når muligheden var der. Nu har vi skrevet ind, at det gør vi som standard, hvis det vi skal bruge findes i en istandsat version, ligesom vi er blevet mere bevidste om udfordringen ved at fyre med fyringsolie, når vi ser hvor meget det fylder på vores CO2-regnskab.

Vi bliver altså mere fokuserede og klogere på vores egen virksomhed af at arbejde med ESG-rapporteringen.

Er det så en perfekt og fuldendt ESG-rapport, der ligger klar? Nej, det er det ikke. Det er version 1.,s om vi bruger til at lære fra. Næste år er vi blevet klogere, og mere erfarne i at samle data ind og formidle det.


Du er velkommen til at se her, hvordan vi har løst opgaven første gang.


Til opsætning og formidlingen er vi inspireret af de skabeloner som Erhvervsstyrelsen har udarbejdet til SMV’er (og vi har blandet lidt af deres skabelon fra 2023 og den fra 2024).

Derudover har vi været igennem et forløb i Dansk Industri ”Klimaklar Produktionsvirksomhed”, hvor vi er blevet guidet igennem vores første CO2 regnskab. 

HOLD DIG OPDATERET!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspiration i din indbakke et par gange om året

Share by: