Danske leverandører slår et slag for bæredygtig akvakultur.
VOKSENDE INTERESSE FOR LANGVARIGE LØSNINGER
En af de danske leverandører, der udstiller hos Aqua Nor 2019, er Lykkegaard A/S, der er specialiseret i pumper til både hav- og land. Lykkegaard er enig i, at der er stigende interesse og efterspørgsel på bæredygtige løsninger.
– Industrien har intensiveret sit fokus på miljøet, og vi oplever en stigende interesse for løsninger, der er stabile og varige. Markedet beder om løsninger, der kan repareres i stedet for at blive udskiftet, når de er slidt ud, siger Karsten Lykkegaard, adm. direktør, Lykkegaard A/S.
NY PUMPE
For at imødekomme kravene lancerer Lykkegaard verdens første højtydende korrosionsbestandig propelpumpe til aggressivt saltvand, som er en mangeårig og holdbar løsning:
– Med vores nye pumpe, som er lavet af et ekstremt holdbart materiale, kan fiskeopdrætterne få en garanteret 100 procent korrosionsbestandig løsning og undgå fiskedød, siger Karsten Lykkegaard og fortsætter:
– Desuden holder pumperne i mange år, og de er nemme at betjene, fordi ingen elektriske motordele er under vand.
Propellerpumperne sikrer lavt energiforbrug og er en omkostningseffektiv løsning.
Fra www.fiskeritidende.dk
HOLD DIG OPDATERET!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspiration i din indbakke et par gange om året