Blog Layout

Sommertid er service-tid

I løbet af sommeren har vi haft en del pumper til service og reparation.

Pumper som nu er klar, hvis der skulle komme skybrud her i sommerperioden – eller hvis vi går ind i endnu et vådt efterår. 

Pumper som nu er klar, hvis der skulle komme skybrud her i sommerperioden – eller hvis vi går ind i endnu et vådt efterår.


Guldborgsund Kommune har eksempelvis fået serviceret 10 pumper, hvoraf de fleste er mellem 50 og 70 år gamle. Andre pumpelag har bare en enkelt eller to pumper, som vi servicerer. I det fleste tilfælde kan vi klare service og småreparationer på stedet. Men i nogle tilfælde må pumperne tilbage til fabrikken til reparation – og i enkelte tilfælde må vi sammen med lodsejeren erkende, at en pumpe er nået sin endestation og skal skiftes til en ny.


En af de mere specielle opgaver var en pumpe fra 1972, som har arbejdet ved Kysinge Sø ved Odder. Den måtte tilbage til reparation, da selve pumperøret var tæret igennem. Det var en 350 mm pumpe, hvor røret var konisk – altså let kegleformet.

Vi laver dog ikke samme rørkonstruktion længere, så derfor har vi heller ikke reservedele til den liggende.


Det letteste – og faktisk også billigste for kunden – var, at vi ombyggede pumpen til en 400mm og samtidig lavede en specialdesignet propel, som sikrer, at samme vandmængde og strømforbrug som pumpen hele tiden har leveret. Så kan de nemlig beholde den samme motor og strømforsyning til pumpestationen.

Den reparerede pumpe er nu testet og på vej tilbage i pumpehuset ved Kysinge Sø ved Odder. 

HOLD DIG OPDATERET!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspiration i din indbakke et par gange om året

Share by: